CV vs. resumé: Hvad er forskellen, og hvilket har du brug for?

Den grundlæggende forskel mellem et CV og et resumé

Et resumé er kort og selektivt: en til to sider, der kun fremhæver den erfaring, der er relevant for det bestemte job, du søger. Du tilpasser det til hver ansøgning og fjerner alt, der ikke direkte understøtter din kandidatur. Et CV (latin for 'livsforløb') er den modsatte filosofi: det er en komplet, statisk oversigt over hele din akademiske og faglige historie, som vokser i længde gennem din karriere. Den afgørende forskel i USA er formål og dybde, ikke kun længde. Et resumé sælger dig til én rolle; et CV dokumenterer alt, hvad du nogensinde har lavet. Vigtigt er det, at denne forskel i amerikansk stil ikke holder i størstedelen af verden, hvor 'CV' og 'resumé' betyder det samme.

• Resumé = tilpasset, kortfattet, marketingfokuseret (1-2 sider).

• CV = omfattende, kronologisk, oversigt over resultater (2+ sider, ingen fast grænse).

• Et resumé redigeres til hvert job; et CV opdateres, efterhånden som din karriere vokser.

• I USA bruges CV'er næsten udelukkende i den akademiske verden, naturvidenskab, medicin og forskning.

• Uden for USA betyder 'CV' som regel blot 'resumé'.

CV vs. resumé: Sammenligning side om side

Denne tabel afspejler forskellen i amerikansk stil mellem de to dokumenter. Husk, at i Storbritannien, Europa og akademiske sammenhænge verden over smelter 'CV'-kolonnen og 'resumé'-kolonnen reelt sammen til ét kort, tilpasset dokument, med undtagelse af det egentlige akademiske CV, der beskrives nedenfor.

Hvad står der på et resumé vs. et CV

Indhold er der, hvor de to dokumenter adskiller sig mest. Et resumé er nådesløst selektivt og kvantificerer effekt. Et CV er kumulativt og udtømmende og opregner dit videnskabelige og faglige output i fuld længde. Hvis du søger uden for den akademiske verden, så vælg som udgangspunkt indhold i resumé-stil, selv om opslaget siger 'CV'.

• Resumé-sektioner: kontaktoplysninger, faglig profil, erhvervserfaring (med målbare resultater), kompetencer, uddannelse og eventuelle certificeringer.

• CV-sektioner: kontaktoplysninger, forsknings-/undervisningsinteresser, uddannelse, publikationer, konferenceoplæg, bevillinger og finansiering, priser, undervisningserfaring, faglige tillidshverv og referencer.

• Resuméer bruger punktopstillinger med tal; CV'er bruger fulde lister og strækker sig ofte over kronologiske detaljer.

• Et resumé udelader ældre eller irrelevante roller; et CV bevarer alt for den historiske oversigts skyld.

• Kun akademiske CV'er indeholder publikationer, bevillinger og en undervisnings-/forskningsportefølje.

Regional brug: USA vs. Storbritannien, Europa og resten

Hvor du søger, ændrer alt. USA er den store undtagelse, der behandler CV og resumé som adskilte dokumenter. Følg den lokale norm i det land, hvor arbejdsgiveren har til huse, ikke konventionen i dit eget land.

• USA og Canada: 'Resumé' er standard for job; 'CV' er forbeholdt akademiske, videnskabelige og medicinske roller. Foto og personlige oplysninger (alder, civilstand) udelades for at undgå diskriminationsproblemer.

• Storbritannien og Irland: 'CV' er det universelle begreb for et kort (1-2 sider) jobansøgningsdokument; 'resumé' bruges sjældent. Intet foto.

• Det kontinentale Europa: 'CV' er standard. Europass CV-formatet er udbredt, og mange lande (f.eks. Tyskland, Frankrig, Spanien) forventer et foto, fødselsdato og nationalitet.

• Australien og New Zealand: 'Resumé' og 'CV' bruges i flæng og betyder typisk et dokument på 2-4 sider.

• Mellemøsten, Asien og Afrika: 'CV' er det dominerende begreb; foto og personlige oplysninger forventes ofte, varierende fra land til land.

Det akademiske CV: Et særtilfælde

Et akademisk CV er det ene dokument, hvor længde er en dyd og ikke en fejl. Det bruges til professorater, postdoc-stillinger, forskningsroller, bevillinger, stipendier og bedømmelse til fastansættelse og dokumenterer hele din videnskabelige identitet. CV'er tidligt i karrieren kan løbe op i 2-4 sider; seniorprofessorers CV'er overstiger rutinemæssigt 15-20 sider. Rækkefølgen signalerer, hvad der værdsættes: uddannelse og forskningsoutput kommer før alt andet, og publikationer opføres i fuldt citationsformat. Beskær aldrig et akademisk CV for at passe til en sidegrænse, medmindre du udtrykkeligt bliver bedt om det.

• Begynd med uddannelse, inklusive afhandlings-/specialetitel og vejleder.

• Opfør alle publikationer i en konsekvent citationsstil (APA, MLA, Chicago eller fagspecifik).

• Medtag konferenceoplæg, inviterede foredrag og postere separat.

• Beskriv bevillinger, stipendier og finansiering med beløb og datoer.

• Tilføj undervisningserfaring, underviste kurser og mentorvirksomhed.

• Medtag faglige tillidshverv: peer review, udvalgsarbejde, redaktionelle roller.

• Afslut med faglige medlemskaber og referencer (3-5 akademiske referencepersoner).

Sådan afgør du, hvilket du skal sende

Når et opslag er flertydigt, så tyd det ud fra konteksten frem for det bogstavelige ord, der bruges. Den hurtigste test: er rollen akademisk eller forskningsbaseret, eller ligger arbejdsgiveren uden for USA? Begge dele skubber dig mod et CV (i den længere eller internationale betydning). Alt andet peger mod et tilpasset resumé.

• Søger du et amerikansk job i erhvervslivet eller den private sektor → send et resumé på 1-2 sider.

• Søger du på et amerikansk universitet, laboratorium, hospital eller en bevilling → send et akademisk CV.

• Søger du et sted uden for USA → send et 'CV', som faktisk er et tilpasset resumé på 1-2 sider (medmindre rollen er akademisk).

• Opslaget siger 'CV', men jobbet er en erhvervsrolle i en ikke-amerikansk virksomhed → de mener et resumé.

• Er du i tvivl, så spørg rekrutteringskonsulenten, eller send et kortfattet dokument og tilbyd et fuldt CV på forespørgsel.